Optagelseskriterier Förde-Schule Gravenstein.

DSSVs optagelseskriterier danne grundlaget for vores optagelseskriterier.
Optagelseskriterierne blev udarbejdet i år 2002. I 2022 kom der nye kriterier.

Indskoling

Der er indskrivning til skolen i januar. Dette annonceres i de tyske børnehaver og dagspressen.
Der er mulighed for at blive optaget på venteliste.
Der er indskoling pr. 1. maj, hvor børnene starter i skolens SFO. Således er der ikke tale om en egentlig indskoling, men blot en overgang til SFO´en. Skolen har udarbejdet et koncept til denne tid, der skal medvirke til, at børnene langsomt vænnes til de nye omgivelser og nye læringsformer.

Den egentlige indskoling finder sted i august, når det nye skoleår starter.

Forældrene mødes i øvrigt lige inden sommerferien og fremstiller en “Schultüte” til netop deres barn. Her har nye forældre mulighed for at møde andre forældre og derved starte på at opbygge et netværk over en kop kaffe eller en øl.

For at alle elever har det samme i deres “Schultüte”, er det skolen der fylder dem.

Venteliste

De senere år har vist, at flere og flere danske forældre ønsker at indskrive deres børn i Förde-Schule i en meget ung alder for at være sikre på at få en plads, men skolen har hidtil desværre måttet oplyse, at det først er muligt at indskrive børn et halvt år, før de skal i skole, typisk i januar. Samtidig har skolens 0. klasser i de senere år flere gange været fyldt op (17 elever), og igennem de sidste år var det langt fra muligt at optage alle de børn, der ønskede at begynde i Förde-Schule.

For at give forældrene bedre mulighed for at planlægge langsigtet, har skolens bestyrelse og ledelse besluttet at oprette en venteliste, så kommende elever nu kan indskrives umiddelbart efter fødslen, såfremt man måtte ønske dette. Dog er der et MEN, idet der er fastlagt prioriterede retningslinjer for, hvem der skal, og hvem der kan optages i Förde-Schule.

Således går fx søskendebørn og børn fra de tyske børnehaver altid frem for øvrige ansøgere. Er man således optaget på ventelisten som nummer ét, får man den første af de pladser, der er tilovers, efter at ovenfor omtalte børn er optaget. Skolens ledelse vil ved henvendelse kunne oplyse, hvor mange børn der allerede står på ventelisten, og hvor mange vi regner med at få fra de tyske børnehaver m.v. for derigennem at kunne vurdere mulighederne for optagelse af yderligere børn. Den endelige afgørelse for optagelse træffes i januar måned i det år, hvor indskolingen finder sted. Herefter er indskrevne børn selvfølgelig sikre på deres pladser